Foredrag om børnekræft
Nationalt Forskningscenter for Børnekræft, CONTROL, og Danish Comprehensive Cancer Center, DCCC, inviterede den 13. november 2023 patienter, pårørende og andre interesserede til et populærvidenskabeligt foredrag om børnekræft. Til foredraget holdt nogle af landets førende forskere inden for området oplæg, hvor de blandt andet dykkede ned i, hvorfor børnekræft er særlig, og hvor forskningen og behandlingen er på vej hen. Der var også fokus på, om vi med ny viden og nye metoder kan opdage kræft hos børn tidligere, og hvordan en kræftdiagnose påvirker børn og unges psykiske og sociale liv.
Se hele foredraget her:
Gå ind på adressen øverst på siden for at se videoen.
Program
2:05-24:10
1. Indføring i børneonkologien, forskning og nye tendenser.
v. Lisa Lyngsie Hjalgrim, overlæge og ph.d., Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet.
25:12-45:00
2. Hjernetegn.dk - tidlig opsporing af hjernetumorer hos børn og unge.
v. Kathrine Synne Weile, læge og ph.d.-studerende ved Center for Børn og Unge med Kræft, Aarhus Universitetshospital.
46:20-82:10
3. Psykosociale udfordringer i forbindelse med børnekræft.
v. Hanne Bækgaard Larsen, sygeplejerske og ph.d., Bonkolab (børneonkologisk laboratorium) i Afdeling for Børn og Unge, Rigshospitalet.
82:30-90:32
Spørgsmål og afrunding