Danske Kræftforskningsdage vender tilbage d. 26. og 27. august 2021
Et stærkt nationalt samarbejde på kræftområdet er en væsentlig del af grundlaget for en høj og ensartet kvalitet i forskning og behandling på tværs af forløb og områder. Derfor afholder Danish Comprehensive Cancer Center og Danske Multidisciplinære Cancer Grupper (DMCG.dk) Danske Kræftforskningsdage i Odense den 26. og 27. august. På landets største kræftkonference mødes klinikere, forskere, patientforeninger og beslutningstagere på tværs af sygdomsområder, forskningsdiscipliner og specialer.
På undersiderne til venstre finder du mere information om abstractbog og posters ved Danske Kræftforskningsdage 2021, og der vil løbende komme yderligere information om programmet, arrangementskomitéen mv.