Dansk Center for Kræftkirurgi - ACROBATIC - er oprettet som et bredt nationalt, inter- og tværdisciplinært samarbejde på tværs af de 11 Danske Mutidisciplinære Cancer Grupper (DMCG'er), hvor kirurgi udgør en væsentlig del af behandlingen.
Centrets samlede mål er at skabe evidens for en kirurgisk kræftbehandling som i langt større grad end nu er skræddersyet til den enkelte patient. Gennem samarbejde på tværs og nationale kliniske interventionsstudier er målsætningen at sætte fokus på tre kliniske områder:
- Præhabilitering og præoperativ risikovurdering
Nogle kræftpatienter tilbydes ikke operation på grund af konkurrerende sygdomme eller skrøbelighed, eller de får et langt efterforløb med komplikationer efter operation. Det er et mål at undersøge:
- om præhabilitering, altså forbedring af almentilstanden hos en skrøbelig patient inden operation, kan ændre billedet.
- at bedre kunne forudsige den enkelte patients risiko for f.eks. komplikationer via modeller, der bygger på data fra nationale registre.
- Kirurgisk innovation og metoder
Nye kirurgiske metoder og teknikker implementeres forskelligt inden for de kræftkirurgiske specialer. Med samarbejde mellem specialer forankret i centeret er målet sat mod at sikre:
- at teknikker, som har vundet indpas inden for én kræftform også skal undersøges for gavnlig effekt for andre kræftformer.
- at eksperimentel kirurgi udføres ensartet og protokolleret over hele landet, bl.a. ved etableringen af en national platform for eksperimentiel kirurgi.
- at nye metoders anvendelighed og effekt evalueres systematisk og på baggrund af evidens implementeres i klinisk praksis.
- Opfølgning efter behandling
Opfølgning efter behandling af kræft har i årevis primært bestået af fastlagte skanningskontroller. Men risiko for tilbagefald varierer og den enkelte patient har forskellige behov – som behandling af senfølger.
- Målet er at udvikle en person-centreret og mere skræddersyet opfølgning efter operation.
Patientens opfølgning ønskes guidet gennem digitale metoder hvor behovet kortlægges med fokus på quality of life, biomarkører og senfølger. Hvor digitale metoder ikke er en hjælp, vil der blive udarbejdet en anden tilgang som sikrer lighed i opfølgningsfasen.
Forskningscentrets brede samarbejde ledes af professor og overlæge Lene Hjerrild Iversen.
