Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft fokuserer på at udvikle kliniske interventioner, der kan komme alle, også de socialt svageste kræftpatienter til gavn. Social ulighed i kræftoverlevelse er et voksende problem, og patienter med kort uddannelse, lav indtjening eller som bor alene har dårligere overlevelse end mere højtuddannede, velstillede kræftpatienter i parforhold. Den sociale ulighed er dokumenteret på alle trin i kræftforløbet lige fra primær forebyggelse til udredning og diagnose, behandling og til rehabilitering og palliation.

Centeret har samlet videnskabelige eksperter indenfor antropologi, psykologi, kræftbehandling, rehabilitering, palliation og epidemiologi og vil arbejde tværfagligt for at udvikle interventioner, der skal modvirke social ulighed i kræftforløbet og medvirke til, at alle kræftpatienter kommer bedst muligt igennem deres behandling og efterforløb.

Centeret ledes af professor Susanne Oksbjerg Dalton fra Sjællands Universitetshospital, hvor sekretariatet også ligger.

Læs mere på centrets hjemmeside www.compas.dk

Følg også centrets aktiviteter på LinkedIn.

Fotoslider: Annemarie Knigge, formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud i Region Sjælland (t.v.), Susanne Oksbjerg Dalton, professor, overlæge og centerleder i COMPAS og Mads Nordahl Svendsen, ledende overlæge, onkologisk afdeling, Region Sjælland samt styregruppen i COMPAS. Foto: Region Sjælland.

Kontakt

Susanne Dalton
Professor
sanne@cancer.dk

Gunn Ammitzbøll
Postdoc
gai@regionsjaelland.dk

Organisering